Hvad er din mening om natten?

​Udenfor 

Er det uklart og tomt

Og så let som regnen og glæden ved regnen

Og så tung som regnen 

Og meningen ved regnen

Behersker jeg 

Det smukkeste jeg kan udtrykke

Det du og jeg ser er et stykke væk

Min del mening fylder så meget jeg ikke kan se andet

Jeg følger det med øjnene 

Ånder det ind som et behov 

Og det kommer på en usynlig måde til at fremstå som et udtryk

Interessant

Bemærket

Iagttagende 

Fjernet

I overskud søger jeg sansen for det smukke 

Noget større end søgningen efter meningen

Selvom du ser det

Må jeg fjerne meningen fra det hele

Jeg frygter at 

Meningen bare er min mening

Måske håber jeg på noget mere 

Måske er jeg selvdestruktiv fordi jeg ikke kan stop

Fordi jeg har fået nok

Ihvertfald endnu

Jeg tænker på starten 

Da jeg var indenfor

Alene 

Det var ikke noget jeg valgte

Ihvertfald med vilje

Men jeg endte med at kunne lide det

Og blev ved med at ligge mere og mere i det

Rummet forlader ikke mig

Men jeg forlader dette

Længere oppe begynder ordene at føles mindre tomme som en beholder men noget som holder

som holder sammen på min arm

Som selvskade for at holde blodet varmt

mærker kulden fra syningen 

Et billed på væggen jeg husker at glemme for at kunne vende hjem til den samme forladte følelse jeg kan erstatte med mening om natten

Fuldstændig forvrænget

Det ikke værd at kalde et ansigtsudtryk tænker jeg du forlader mig med lag af smil som noget jeg vil ha forevigt

:

I øjeblikket 

tænker jeg og

længes jeg 

efter det 

jeg har 

og ikke 

alt jeg 

ikke

har 

For ofte tænker jeg på at vende hjem

Befinder jeg mig der ikke på en måde allerede?

Tiden er det mest tilfredsstillende svar

Jeg føler det nye og det spændene 

En klar linje mellem det ene og det andet findes ikke

Jeg glemmer det gamle for det findes ikke længere, jeg finder det kun gennem spørgsmål 

Og det kalder jeg fornuft